LADYFEST BERLIN

Face2Face kampagne

Du kender dem, Facerne. De jager dig op og ned ad strøget iført logo t-shirts, clipboards og insisterende blikke, og de vil have dine penge til uddøende inkafolk, pensionerede cirkusbjørne eller limfjordens maritime liv. Face2face kampagneformen har drevet de fleste af os til vanvid – nu kan man ikke længere overforbruge, uden at blive afbrudt af en omvandrende dårlig samvittighed med et girokort.

Men Renegade Runners syntes omvendt så godt om konceptet, at vi tog det med til ladyfest i Berlin. Her gjorde vi gaderne usikre for weekendshopperne, men vi var ikke ude efter folks penge – kun deres sjæl. Vi samlede kontrakter, hvor folk lovede os at være søde, ikke diskriminere eller være intolerante overfor hinanden, men kæmpe for gensidig respekt og tolerance.

Sikke en gang sødsuppe, tænker du sikkert. En naiv ungersvend gjorde os også opmærksomme på, at vi jo ikke kunne checke om han brød kontrakten. Nej, men prøv selv at printe ud og skriv under. Så må du jo se, om ikke du kan mærke hvordan pengene på din karmakonto tager et kraftigt dyk, når du forbryder dig mod kontraktens indhold!